Bjarkesvej 4, Hårbølle, 4792 Askeby

Der er ikke mange steder i Danmark, hvor idyllen er så udtalt, som ved Hårbølle

Det var den enestående natur og specielt stilheden, som trak sælger til Hårbølle.

I 2014 startede samarbejdet med arkitekt William Tolstrup, hvor parrets tanker for en unik "drømmebolig" blev skabt.

I respekt for naturen blev træhuset, på 141 kvm samt garagebygning på 86 kvm, tegnet

Dagslyset og uderum skulle integreres i alle boligens rum. En længde- og tværgående akse gennem boligen skulle skabe transparens og tæt kontakt med naturen. Med de store vinduespartier og ovenlysvinduer blev der skabt en lys bolig med rum til fordybelse, men også med plads til udfoldelse.

Det er en moderne bolig; overalt er der polerede, massive betongulve og i opholdsrummene er loft i kip.

Boligens centrale rum, orangeriet er i pudsede, massive mursten, øvrige vægge er i hvidmalet gips.

Husets 4 indvendige døre er skydedøre, hvilket understøtter den arkitektoniske lethed. De store garderobeskabe i entreen går til kip, og er specialfremstillet med fronter i eg/linoleum.

Boligen er indrettet med en kærlighed til klassisk design og med en lille reference til Frankrig.

Hyggen breder sig fra Niels Fagerholt pejs i orangeriet, eller fra den væghængte Contura brændeovn i køkkenalrum.

Det store tagudhæng på 41 kvm2. giver mulighed for at nyde de lange sommeraftner på en af de mange terrasser.

Haven er ugenert på en hjørnegrund, og til alle 4 sider er der gammel randbeplantning.

Den separate garagebygning på 86 kvm2. indeholder dobbeltgarage med elektriske porte, samt gæsteanneks med to værelser og tekøkken, der opvarmes med luft/luft varmepumpe.

Der er forberedt med installationer til mange fritidsaktiviteter og til frostsikker udendørsbruser.

Begge bygninger er opført i moderne klassisk stil med dansk gran behandlet med trætjære og linolie.

Taget er tjærepaptag med trekantlister. Minimal vedligeholdelse.

Boligen opvarmes med luft til vand varmepumpe, hvor hver enkelt rum kan temperaturstyres via app/telefonen.

En unik bolig, med skøn beliggenhed. Få hundrede meter til Hårbølle havn med café og til skønne badestrande. Et autentisk hjørne af Møn, som har tiltrukket kunstnere i et tæt kreativt miljø.