Sankelmarkesvejhusene er snart røget

presse

Der var rejsegilde på de nybyggede huse på Sankelmarksvej og der kom endnu en underskrift...

Det var nok rigtigt set af Anders Lambrecht, der købte plænen ved sundhedscentret på Sankelmarksvej, hvor der snart er seks færdige rækkehuse - i øvrigt noget af det første egentlig villa-nybyg i Vordingborg by i lang tid.
- Du skal lige skrive under, sagde ejendomsmægler Henriks Ejby således da han ankom til rejsegilde, hvor den tidligere murer og byggeleder - nu bygherre - kunne konstatere at halvdelen nu er solgt, mens de to er sat til at blive lejet ud og én er reserveret.
Således var det også nogle af de kommende beboere, der var forbi til pølser og en kold til rejsegildet, der dog var mere midtvejsgilde, for det første kædehus er færdigt og beboet. Et er solgt og et er lejet til en af italienerne der skal bygge Storstrømsbro.
Og ellers er de nye beboere forskellige. Flere er lokale par der har solgt en villa i området, mens en enkelt er en der er flyttet tilbage fra København.
- Der er masser af muligheder og stor interesse. Jeg har også fået henvendelser fra entreprenører der gerne vil bygge, hvis der er nogle større jordlodder, fortæller Henrik Ejby, mens Anders Lambrecht  holder lidt sommerferie inden han og håndværkerne går i gang igen med det sidste. 

> Læs hele artiklen her
> Læs meget mere om udstykningen på Sankelmarkesvej